Navigation
Forside
Kunstnere
Det sker
Frederiks Bastion
Allerslev Kloster
Tidligere udstillinger
Køb af kunst
Tilmeld dig nyhedsbrev
Kontakt os
Artikler
Om netgalleri.dk
Links

Eksistentielle billeder
De besøgende på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus
Kunstbygning blev i 2004 præsenteret for en serie
usædvanlige tegninger. Midt mellem videoinstallationer,
fotografier, objekter og mere traditionelle malerier og
skulpturer kunne publikum se en dramatisk historie om
en cykelrytters kollaps og efterfølgende begravelse.
Kunstneren bag tegningerne er den 38-årige Maria Leer,
som med udstillingen må siges at have fået sit afgørende
gennembrud.























Gennembruddet kommer på et tidspunkt, hvor mange
unge kunstnere har genopdaget tegningen med Morten
Schelde, Trine Boesen og Julie Nord som nogle af de
mest markante.

Det, der adskiller Maria Leers malerier fra de fleste af
sine kollegers, er hendes naturalistiske, nærmest klassiske
stil og det dybt eksistentielle indhold. Hvor mange unge
kunstnere benytter sig af ironien i en udtryksmåde,
inspireret af både popkunst, reklamer og fantasi-tegninger,
arbejder Maria Leer på en måde, der som nærmeste
forudsætning har Palle Nielsen.

Leers tegninger hæver den prosaiske situation, et
professionelt cykelløb, op på et almenmenneskeligt plan,
hvor tilværelsens grundvilkår blotlægges. Som i Palle
Nielsens enestående livsværk er Leers cykelserie præget
af en fundamental angst og en foruroligende følelse af,
at verden er af lave. En angst, hvis apokalyptiske dyb
er skildret ved en eksemplarisk brug af den klassiske
centralperspektiviske tegning som om selve den
kunstneriske skabelse er den sidste rationelle bastion
i en meningsløs verden. I modsætning til Palle Nielsens
rædselsscenerier med brændende bygninger, destruktivt
krigsmateriel og stumt fortvivlede mennesker, koncentrerer
Maria Leer sig med sin cykelserie om noget tilsyneladende
temmelig banalt. Her kommer hendes raffinerede udtryksmidler
imidlertid ind i billedet. For allerede i den første tegning
fornemmer man, at noget er galt. En øde landevej omgivet
af træer og med bølgende marker i baggrunden forvandles
til et ildevarslende forvarsel om kommende katastrofer.
Træerne vrider sig som var de levende mennesker i
skærsilden, markerne lyser blodrødt op og marken og
himlen er gengivet med de samme nervøst bølgende
streger som van Gogh brugte i sine sene malerier.
Dette forrevne og truende landskab danner rammen
om de næste scener, hvor cykelrytteren kollapser og
hvor hans kolleger desperat prøver at hjælpe ham for
til sidst knuget at sorg at bære kisten ved begravelsen.

Afslutningsbilledet er det samme som det første, bare
vendt 180 grader, så man nu ser den strækning,
cykelrytteren aldrig nåede. Det fjerne mål for enden
af bakken bliver dermed til mere end en topografisk
plet på landkortet. Det bliver til et symbol på det hinsides,
man alt efter overbevisning kalder det tomme rum,
skærsilden eller paradis. Maria Leer presser ikke nogen
entydig tolkning ned over os, men lader det være op til os
selv at danne mening af de eksistentielt set meningsløse
begivenheder.

Med sin naturalistiske udtryksmåde, stemningsfulde og
foruroligende indhold og sin sikre og nytænkende brug
af ”gammeldags” materialer som blyant, kridt- og kulstift
har Maria Leer skabt sig sin helt egen unikke position på
den unge danske kunstscene.

Af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen


Netgalleri.dk copyright © 2006 - 2010.