Navigation
Forside
Kunstnere
Det sker
Frederiks Bastion
Allerslev Kloster
Tidligere udstillinger
Køb af kunst
Tilmeld dig nyhedsbrev
Kontakt os
Artikler
Om netgalleri.dk
Links

Netgalleri.dk i Frederiks Bastion
Det virtuelle netgalleri.dk åbner nu på lørdag d. 21. februar kl. 14 sit andet fysiske kunstgalleri. Nemlig på Frederiks Bastion og er hermed tilbage i det københavnske kunst- og kulturliv. Galleristen Flemming Kassebeer har tidligere drevet galleri i Valby og kører også et fysisk galleri i Kapellet på Allerslev Kloster i Lejre og driver det virtuelle og landsdækkende netgalleri.dk, der opererer og arrangerer udstillinger over hele landet.

Netgalleri.dk vil på Frederiks Bastion løbende afholde udstillinger og lejlighedsvis arrangere koncerter og andre events, og netgalleri.dk glæder sig til at indtage Bastionen med denne vifte af kulturelle arrangementer, krydret med den fantastiske mulighed for at nyde lidt eller meget lækker mad og drikke fra restauranten og caféen på stedet, hvilket jo mange besøgende allerede har stiftet bekendtskab med.

Så der vil altid være noget at kigge på, med mindre vi er ved at skifte udstilling og piller ned og sætter op m.m!!

På Frederiks Bastion lægger vi ud med en spændende udstilling med maleren Aage Engelbert. Udstillingen løber fra den 2l. februar til den 29. marts. Gratis entré og åbent alle dage (dog lukket tirsdag)

Ferniseringen forløb godt med en råhyggelig glad stemning og ca. 120 besøgende, både her fra Christianshavn og længere væk som fra den Jyske muld og Sverige.

Udstillingen fylder hele Frederiks Bastion med 39 værker oppe og nede. Så bare kig ind, hvis du/I kommer forbi.


Netgalleri.dk copyright © 2006 - 2010.