Helle Rasmussens maleri lægger sig i forlængelse af
den ekspressionistiske tradition med Emil Noldes
orientalske portrættegninger som afgørende inspiration,
og man kan måske karakterisere hendes arbejder især fra
1980erne som heftigt maleri, dog uden de konceptuelle
bagtanker, der kendetegner tiårets nye Vilde malere.
Hell Rasmussen rejser stofligt glødende landskaber i
sine lærreder, på hvilken baggrund efterhånden stadig
mere anonyme skikkelser skaber en kompositorisk
monumentalitet. Denne bæres af dramatik, der synes
befrugtet af hendes optagethed af de store episke
og moralske fortællere i opera, teater og litteratur.
Dramatikken afspejles også i selve behandlingen af det
maleriske stof, som er temperamentsfuldt helt ned til
ridser i farvelagene. I midten af 1990erne har Helle
Rasmussen eksperimenteret med skulpturinstallationer,
f.eks. et bord med torsolignende småfigurer i ler på fade,
i bure og krukker, som det ses i Hoved på fad, der
berører vanitas-motivet.
Af Torben Weirup
Udstillinger:
KP 1983, 1993; Kunstnernes Sommerudst., Tistrup 1983, 1987,
1993-94; Roskilde fabulanter, Roskilde Bibl. 1983; KE 1987, 1991-92;
Charl. Forår 1987; Gal. Sct. Agnes, Roskilde 1988; Gal. Kobolt,
Kbh. 1990,1994; Gal. Marius, Kbh. 1991. m.fl.
Separatudstillinger: Husarstalden, Roskilde 1989;
Med hånden på hjertet, Gal. Knabro, Kbh. 1992;
Cyklus, Reed Gal., Kbh. 1994; Gal. Buchelhax, Silkeborg 1995.
"Det Gule Palæ" Roskilde Kunstforening 1998
Uddannelse:
Holbæk Kunsthøjsk. 1973; privatundervisn. (Allan Stabell) 1985-90.
|
